tirsdag den 25. oktober 2011

Tænksom tirsdag

En lykke jeg aldrig har vidst kunne findes,
En lykke ufattelig, ordløs og rig,
Sprang ud af mit hjerte den aften, da jeg hørte,
Så fjerne de første små, klynkende skrig.

Da glemte jeg smerte og veer og tårer,
Forsvundet var måneders mødige fjed,
Al uro og længsel og angst i mit hjerte,
Forvandledes til en usigelig fred.

Et under er hændt mig, en kostelig gave,
Er sendt mig fra gud og lagt i min favn,
Et spædt lille væsen med bundløse øjne,
Har slukket i mig et ubevidst savn.

Ja dette er underet, ingen kan fatte,
En levende gave, et barn der er mit,
Jeg bøjer mig ned over puden og smuler,
Og mærker selv smilet, bevæget og blidt.

Jeg bøjer mig ned over puden og smiler,
Åh barnløse kvinder det under jeg jer,
Kun den der har kysset sit barn når det sover,
Kan sige: NU VED JEG HVAD KÆRLIGHED ER!

mandag den 24. oktober 2011

Efterårets vidunderlighed;o)

Skovtur med Martin og Augusta søndag formiddag....solen skinnede fra en flot blå himmel - det er kun i efteråret den har den særlige blå farve, så smukt - vinden bed i kinderne og gjorde det hele lidt mere friskt og lækkert.






Når det er sådan et vejr, får jeg altid lyst til at endevende haven, plante smukke blomster og fylde terrassen med krukker og lanterner.....lanternerne kan gå, men ud over et par buksbom i krukker, er der ikke meget ved blomster på denne årstid og glæden ville være kort for dem der stadig findes, men der er selvfølgelig rig mulighed for at lægge løg og plante nogle af de blomster der så vil kunne nydes til foråret...men i år, må det helt store haveprojekt vente, Augusta er vigtigst!


Denne uge starter vi til babysvøm igen og så er der Småfolk lagersalg i weekenden....det kan risikere at blive en dyr fornøjelse;o)

fredag den 21. oktober 2011

Fredag....endelig fredag...

Måske lidt fjollet at jeg glæder mig over det er fredag når nu jeg går på barsel, men det er bare så dejligt at have Martin hjemme, at jeg ikke skal vente på han kommer hjem og at vi sammen kan disponere over 2 hele dage og gøre præcis det vi har lyst til...jeg elsker det...

Barslen har mange glæder, ikke nok med at jeg har fri hver dag i et helt år, jeg får rent faktisk også lov til at være sammen med Augusta hver eneste dag...det er dyrebare timer der alt for hurtigt rinder ud. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor det er en nødvendighed at mor skal arbejde fuld tid - eller jo, jeg forstår det jo på sin vis godt, mener bare at det ikke burde være nødvendigt før barnet begynder i skole og SFO. Det er mig ubegribeligt at man i Danmark har valgt at strikke samfundet sådan sammen, at en almindelig familie ikke vil kunne klare sig på 1½ indtægt uden at skulle vende hver en krone og ikke have et særlig stort økonomisk råderum.
Jeg ville give alt for en simpel deltidsstilling 20-25 timer når verdens vidunder starter i vuggestue, så jeg har mulighed for at være sammen med hende i nogle få af hendes vågne timer uden der skal skyndes på madlavning, bad og putteritual....suk....nogen der sidder med den gyldne nøgle?

Barslen kalder også på mit kreative gen og nu er der rent faktisk forholdsvis god tid til at udfolde det. Augusta er begyndt at sove 2 gode lange lure i løbet af dagen, så jeg har nogle timer til "mig-tid" igen og det er lækkert. I onsdags blev det til denne dragt til Augusta



synes selv den blev ret god og glæder mig lidt til hun kan passe den:) måske det er fjollet, men er gået igang med en til i samme mønster bare en anden farve, måske den bliver færdig idag;o)

Igår fik jeg langt om længe lavet vores takkekort færdige, Augusta blev døbt den 2. oktober, så det er vel kun på tide de kommer afsted....8 kr. for at sende ET enkelt brev.....det er jo absurd, men det er altså bare hyggeligere at sende dem på gammeldaws maner fremfor en simpel mail, selvom de nu også kan være ret fine:)

tirsdag den 18. oktober 2011

Regnvåd tirsdag

Regn og blæst...efteråret er kommet og selvom der ikke er meget fornøjelse i at begive sig ud i det kolde og våde, er efteråret en fantastisk årstid.
De dage solen skinner kan solens varme mærkes, bladenes mange farver tegner det smukkeste billede og den friske luft bider i kinderne og giver energi.
Haven tæmmes og gøres vinterklar, det er tid til stearinlys indendøre, ild i pejsen og hyggelige trøjer....de mange positive ting der er at fremhæve opvejer i høj grad de kolde våde dage som idag.

Augusta er 3 måneder, tiden er gået alt for stærkt, hun vokser for hurtigt, lærer for hurtigt og selvom det er dejligt og jeg glæder mig til hun kan kravle og gå, skræmmer det mig, at jeg ikke ved hvor tiden bliver af....hvert sekund er dyrebart og jeg elsker det...elsker hende.

De første strøtanker her på min nye blog....jeg håber i vil kigge med ind imellem og fornøje jer med lidt let læsning og mange ideer :)