fredag den 21. oktober 2011

Fredag....endelig fredag...

Måske lidt fjollet at jeg glæder mig over det er fredag når nu jeg går på barsel, men det er bare så dejligt at have Martin hjemme, at jeg ikke skal vente på han kommer hjem og at vi sammen kan disponere over 2 hele dage og gøre præcis det vi har lyst til...jeg elsker det...

Barslen har mange glæder, ikke nok med at jeg har fri hver dag i et helt år, jeg får rent faktisk også lov til at være sammen med Augusta hver eneste dag...det er dyrebare timer der alt for hurtigt rinder ud. Jeg forstår ikke rigtig hvorfor det er en nødvendighed at mor skal arbejde fuld tid - eller jo, jeg forstår det jo på sin vis godt, mener bare at det ikke burde være nødvendigt før barnet begynder i skole og SFO. Det er mig ubegribeligt at man i Danmark har valgt at strikke samfundet sådan sammen, at en almindelig familie ikke vil kunne klare sig på 1½ indtægt uden at skulle vende hver en krone og ikke have et særlig stort økonomisk råderum.
Jeg ville give alt for en simpel deltidsstilling 20-25 timer når verdens vidunder starter i vuggestue, så jeg har mulighed for at være sammen med hende i nogle få af hendes vågne timer uden der skal skyndes på madlavning, bad og putteritual....suk....nogen der sidder med den gyldne nøgle?

Barslen kalder også på mit kreative gen og nu er der rent faktisk forholdsvis god tid til at udfolde det. Augusta er begyndt at sove 2 gode lange lure i løbet af dagen, så jeg har nogle timer til "mig-tid" igen og det er lækkert. I onsdags blev det til denne dragt til Augusta



synes selv den blev ret god og glæder mig lidt til hun kan passe den:) måske det er fjollet, men er gået igang med en til i samme mønster bare en anden farve, måske den bliver færdig idag;o)

Igår fik jeg langt om længe lavet vores takkekort færdige, Augusta blev døbt den 2. oktober, så det er vel kun på tide de kommer afsted....8 kr. for at sende ET enkelt brev.....det er jo absurd, men det er altså bare hyggeligere at sende dem på gammeldaws maner fremfor en simpel mail, selvom de nu også kan være ret fine:)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar